Som frivillig i Familiehuset er du med til at få hverdagen til at fungere for familierne der bor her.

Der er i løbet af dagen typisk flere frivillige på skift, der kommer og hjælper med praktiske gøremål eller leger, hygger og laver aktiviteter med børnene, både de raske søskende, men også de indlagte børn, når de er i huset.

I det hele taget hjælper de frivillige der, hvor de enkelte familier har behovet.

Som frivillig har du mulighed for at byde ind med forslag til aktiviteter - alt lige fra fælles madlavning, kreative lege, musik, højtlæsning til udendørs-leg, alt hvad du synes er sjovt at bidrage med.

Du er med til at gøre en forskel, og alle kan deltage. Det kræver blot lyst og overskud til at ville hjælpe familier, som er midt i en vanskelig tid.

Har du lyst til at høre mere om at være frivillig i Familiehuset skal du kontakte daglig leder Vinni Stenholt på vinnsten@rm.dk eller mobil 30922304

 

Emma og Kicky

"Jeg kommer som frivillig i Familiehuset, fordi det giver god mening at være noget for andre, og fordi det er et dejligt hus, blandt dejlige mennesker,"
Doris , 67 år

 

"Det smukke hus, en fantastisk varm og afslappet atmosfære og rigtigt mange dejlige børn - både syge og søskende og deres forældre- giver mig så mange glæder,"

Bodil, 77 år